Forside 
Allâh Monoteisme/Tawhid
Allâh Monoteisme/Tawhid | Monoteisme/Tawhid |
|
|
|
|
Rent bogstaveligt betyder Tawhîd "samling" (at gøre noget til ét) eller at "hævde enhed", og det stammer fra det arabiske udsagnsord (wahhada), der i sig selv betyder at forene, samle eller at sammenslutte. Men når termen Tawhîd bruges i reference til Allâh (dvs. Tawhîdullâh), er betydningen at erkende og opretholde Allâhs enhed i enhver af menneskets handlinger, som direkte eller indirekte relaterer til Ham. Det er troen på, at Allâh er en, uden partner i Sit Herredømme og Sin Gøren (Rububiyyah), en uden lighed i Sin Essens og Attributter (Asmâ was-Sifât), og en uden rivaler i Sin Guddommelighed og i tilbedelse (Ulûhîyah/`Ebâdah). På Profetens (Guds velsignelser og fred være med ham) tid brugte man ikke disse inddelinger. De er opstået senere, da det er på disse tre områder at afvigende grupper har forladt den vej Allâhs budbringer (Guds velsignelser og fred være med ham) har vist. Det er derfor også vigtigt for os i dag, som Muslimer at kende til disse tre grene af Tawhîd, da vi derved bliver i stand til at holde vores forståelse af Allâh ren. Samtidig bliver vi i stand til at gennemskue disse gruppers tro uden at kende deres specifikke navne, blot ved at holde deres udsagn op imod vores viden indenfor dette område. Du kan her på siden læse tre artikler om emnet. De er alle tre et uddrag af bogen Tawhids principper skrevet af konvertitten Abu Ameenah Bilâl Philips. Når du har læst og forstået artiklerne anbefaler vi dig at læse bogen, gerne et par gange eller tre, da emnet den beskriver er essensen af Islam; AT GUD ER EN, UDEN PARTNERE
|
|||||||||||||||||||||||||||||||
